Det er en klassisk debatstrategi at gøre vold på modpartens synspunkter. At indrømme det er derimod sjældent. Men det er noget nær nødvendigt at gøre vold på sociologen Ole Bjergs meninger om penge, for taget på ordet er de meningsløse.
Han hævdede forleden i DR-deadline – og det virkede som om, det var i ramme alvor - at banker kun bør kunne udlåne af deres reserver, altså deres egen kapital (man kan også skrive det som ét ord: egenkapital). Men hvis banker ikke kan genudlåne sædvanlige indlån, hvorfor skulle de så tage imod dem?
Og hvis en bank så vil låne flere penge ud, så må den pumpe egenkapitalen i banken op. Det er jo en ren invitation til at gentage en velkendt sport fra bl.a. Roskilde Bank, nemlig at sælge stakkels uskyldige mennesker aktier i foretagendet.
Modsat mig går Ole Bjerg formentlig ind for indskydergaranti for småsparere, men hans system vil de facto afskaffe den, for som aktionær er man netop ikke dækket af indskydergaranti. Eller han forestiller sig måske et lykkeland, hvor der aldrig igen vil forekomme et bankkrak?
Og han fortjener i hvert fald at blive konfronteret med, at det vil blive helt ufatteligt dyrt for almindelige lønmodtagere at opretholde en helt sædvanlig lønkonto med tilhørende dankort.
På det mere princippielle plan er et af de store problemer ved de andre kendte systemer med Full Reserve Banking tilsyneladende, at de opererer med definitioner af penge, som ikke er gængse. Murray Rothbard antog, at kun fordringer, der var forfaldne og kunne kræves (eller snarere forventes) indfriet til pari var penge. Ved at anvende den snævre definition kunne han sagtens bortforklare alle andre som idioter (og Murray lagde ikke fingrene imellem, kan jeg hilse og sige). Det er jo klart, at hvis man som led i definitionen af får indføjer, at de er hvide, så vil enhver omtale af f.eks. mine sorte gotlandske mæh-dyr som får være forkert. Men de som forfalder til snyd med definitionerne, dømmer jo sig selv.
Hvis vi deler bankernes kapital op i egenkapital, lange indskud og anfordringsindskud, så anser Rothbard slet ikke de 2 første kategorier for penge, men for 'reserver'. Rothbard mener, at bankerne opfylder kravet til Full Reserve Banking, så længe bankens udlån har dækning i det han definerer som reserver.
Traditionelt ville man derimod betragte alle 3 kategorier som penge, og ved Fractional Reserve Banking må banken udlåne egenkapitalen og en del af indlånene, typisk en fast procentdel på f.eks. 90.
Som det ses bliver forskellen mellem Full og Fractional Reserve Banking på den måde reduceret til et spørgsmål om, hvordan man definerer den del af indskuddene, som må genudlånes. For Rothbard er det den del af indskuddene, som er på bindende tidsvilkår. For os andre er det en fast procentdel af indskuddene. Og så er det, at det hele begynder at minde om en strid om profetens skæg*.
Ole Bjerg kan næppe undgå at foretage tilsvarende små ændringer i definitionen af penge. Men det vil give Bjerg et andet problem, for han anser jo bankernes udlån for pengeskabelse, og udlånene er jo typisk lange penge. Og lange penge er jo slet ikke penge ifølge Rothbard, så den snævre definition kan Bjerg ikke bruge. Hvis han skulle følge Rothbard og konsorter, så skaber bankerne i hvert fald ikke nær så mange penge, som Bjerg selv postulerer.
Egentlig er det en bog, som jeg slet ikke har lyst til at læse, for jeg tror, at jeg vil kede mig til døde, når først skællene er faldet fra mine øjne. Men ihukommende Hayeks forbandelse - at han aldrig kom med en kritik af Keynes' General Theory - så må det vel gøres.
Og det mest forbandede er vel, at manden risikerer at blive en af de mest citerede forskere på CBS, foruden at han også kan gå hen og tjene rigtigt gode penge på bogen.
Jens Frederik
* PS For de som ikke måtte vide det, opbevares dele af profeten Muhammeds skæg som relikvium i Topkapi-paladset i Istanbul.
Der er noget besynderligt over at kalde en bog for Gode Penge, når den i virkeligheden handler om noget, som forfatteren opfatter som dårlige penge. Og det er også lidt besynderligt at skrive anmeldelse, førend man har læst den færdig.